Økonomi 


Kontingent 

Der betales 300 kr. i kontingent betales hver måned i 10 måneder (aug-maj) via Holdsport. Dvs. juni og juli er betalingsfri. 

Der vil være deltagerbetaling til særlige ekstratræninger, hvor der kommer trænere udefra. 


Sociale arrangementer 

Til sociale arrangementer vil der være en mindre egenbetaling


Konkurrencer/opvisninger 

For en jysk konkurrence/opvisning koster deltagelsen inkl frokost ca. 450-500 kr.

For en sjællandsk konkurrence koster deltagelse inkl frokost og transport ca. 900-1000 kr og overnatningen ca. 300 kr. 

NALC koster ca. 2000 kr for transport, deltagelse og overnatning. 

Prisen for NM afhænger af lokationen. Der vil blive etableret et NM-udvalg, som afsøger muligheder for at skaffe penge til delvis finansiering. 


Tilmeldingen er bindende. 


Under det enkelte hold kan man se hvilke konkurrencer/opvisninger, holdet deltager i.


Tilskud 

Der er muligheder for tilskud (BROEN og DGI), hvis man opfylder visse krav til privatøkonomi. Hvis man ønsker at søge om tilskud, skal man sende en mail til bestyrelse@iconiccheerleadersaalborg.dk 

Vi søger SIFA-tilskud for alle medlemmer til af en konkurrencerne på Sjælland / i udlandet - det er muligt at få tilskud en gang pr år pr hold  


Dragt/uniform 

For den påkrævede dragt til konkurrencer/opvisninger betales et depositum på 1000 kr. 

Hvis dragten ikke returneres i rengjort og god stand, så mister man hele eller dele af sit depositum. 

Dragtdepositum kan betales i Holdsport op mod de enkelte konkurrencer. 


Sko og strømper 

I cheerleading bruger man særlige indendørs sko, cheer-sko.

I ICONIC skal skoene være hvide.

Skoene fås i mange forskellige prisniveauer. Nye sko kan købes i den danske webshop cheermeup De kan også findes brugte. 


Til konkurrencer skal man også have ens strømper på.

Det plejer at være hvide Nike-strømper, men afvent indkøb, til info om stævner sendes ud. 


Holdsløjfer 

Sæsonens holdsløjfe er obligatorisk til konkurrencer. 

Vi sigter efter en pris på ml. 150 og 200 kr. 

Holdsløjfer kan købes i Holdsport op mod de enkelte konkurrencer. 


Prøveperiode 

På udvalgte tidspunkter er der prøveperiode.

Hvis man efterfølgende ønsker medlemsskab, skal man melde sig ind i klubben i Holdsport og betale første kontingent.

De almindelige regler for udmeldelse gælder herefter. 


Licens 

For at deltage i konkurrencer/opvisninger under DAFF skal udøveren have en gyldig licens.

Klubben betaler gennem kontingent-betalingerne for udøverens cheer-licens.

Fra sæson 25/26 koster en licens 325 kr.

En sæson i cheerleading løber fra 1. august til 31. juli.

Efter 31. juli kan man frit skifte klub, hvis man ikke har gæld i sin tidligere klub.

Når licensen er erhvervet, så er det i løbet af sæsonen muligt at skifte klub, hvis 1. man ikke har gæld i sin tidligere klub, og hvis 2. ens tidligere klub og ens kommende klub er enige om klubskiftet.


Udmeldelse 

Foregår ved henvendelse til kasseren på kontor@iconiccheerleadersaalborg.dk

Jf. vedtægterne så er udmeldelse med 1 måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode. Dette betyder, at hvis du fx vil meldes ud pr. 31. juli, så skal klubben modtage din udmeldelse senest 30. juni. 

Man betaler selvfølgelig kontingent i sin opsigelsesperiode.